Unge stemmer i det digitale demokrati

Med udgangspunkt i empiriske studier af unge (digitale indfødte) mellem 17 og 28 år har mit aktuelle projekt undersøgt digitaliseringens centrale udfordringer og muligheder for demokratiet.

Scroll længere ned på denne side for at læse en uddybning af projektets studier og metode.

Studierne beskriver, hvordan unge opfatter og engagerer sig i demokratiet, herunder deres adfærd og brug af (digitale) medier som kanal til demokratisk viden op til et valg.

Primær empiri er:

  • Førstegangsvælgere under FV19 (‘mobiletnografiske studier’ i valgkampens fire uger)
  • Fagforeninger (3F, DJØF, Tandlægeforeningen, MA)
  • Almene foreninger (Det Danske Spejderkorps, Red Barnet, Ungdommens Røde Kors, Coding Pirates)
  • Medlemmer af ungdomspartier (DSU, VU, RVU, LAU, DFU)
  • Og helt almindelige unge, som ikke er medlemmer af noget

På baggrund af disse studier er min bog “Unge stemmer i det digitale demokrati” udkommet (april 2021, Djøf Forlag).

Køb bog

Studier af demokratiet i en digital verden

Digitaliseringens betydning for vores demokrati er endnu ikke systematisk undersøgt.

Særligt relevant er en bedre forståelse af, hvordan en ny generation af borgere, medlemmer og vælgere opfatter demokrati. De digitale indfødte har en anden opfattelse af fællesskaber, nærvær og relationer, og det påvirker deres forhold til demokratiets centrale institutioner.

De digitale indfødte er vokset op i et digitalt netværk, som fungerer … ja, netop som et netværk, ikke et fællesskab: Det traditionelle fællesskab, fx nationalstaten, er stabilt, langvarigt, regelbaseret og endeligt afgrænset af klare rammer. Den digitale verdens globale netværk er derimod labilt, kortvarigt, har konstant skiftende rammer, er uden kendte regler og fungerer bedst, hvis det i princippet er uendeligt.

I denne digitale verden giver de digitale og sociale medier et folkeligt, men også et flygtigt og ofte uforpligtende mandat. Shitstorme og debattonen på de sociale medier, fake news og twitter-demokrati. På godt og ondt har de givet nye vilkår og muligheder for dialog og har medvirket til at inddrage borgere og medlemmer hurtigere og mere direkte i demokratiet.

Læs evt. mine kronikker og artikler om emnet under Presse.

Metode

Empirien i studierne omfatter i alt 81 unge, digitale indfødte mellem 17 og 28 år. Deltagerne er bredt fordelt geografisk og i forhold til beskæftigelse, uddannelse, socialøkonomisk baggrund og fra hele det politiske spektrum. Der er en lige fordeling mellem kønnene (40 mænd og 41 kvinder). Aldersmæssigt er der en overrepræsentation af de yngste førstegangsvælgere. I alt 28 af de 81 deltagende havde endnu ikke prøvet at stemme før folketingsvalget i 2019. Heraf 10 førstegangsvælgere, som deltog i de mobiletnografiske studier.
Der blev gennemført fem fokusgrupper med mellem 7 og 11 deltagere i hver. Resten af studierne foregik som enkeltinterview, heraf 2 med udgangspunkt i fire ugers fotodagbøger og 10 med udgangspunkt i mobiletnografiske studier under valgkampen 2019. I alt er der gennemført 53 kvalitative dialoger af forskellig type og længde med de unge. Ca. 50 timers optagelser er blevet transskriberet i fuldt omfang. Herudover ca. 7 timers midtvejsinterview under valgkampen som ikke er blevet transskriberet.

Studierne kombinerer forskellige interviewformater:

Mobiletnografi
En del af empirien er indsamlet under valgkampen 2019 ved hjælp af mobiletnografiske studier. Mobiletnografi benytter mobiltelefonen til at komme helt tæt på de unge førstegangsvælgeres hverdag og oplevelse af at være stemmeberettigede for første gang. Vi fulgte en lille, varieret gruppe på 10 førstegangsvælgere mellem 18 og 20 år helt tæt, fra valget blev udskrevet til deres sidste melding, efter de havde været i stemmeboksen. Alle fire uger op til 5. juni indrapporterede de medvirkende løbende om deres oplevelser, hvad der gjorde indtryk og hvordan de opfattede valgkampen. De tog fotos, skærmbilleder, skrev eller indtalte kommentarer og lavede korte videodagbøger. Mens det hele skete, indsendte de deres eksempler og kommentarer til os via en app på mobilen (FV Revelation). Midtvejs i forløbet gennemførte jeg et ca. halvtimes telefoninterview om deres oplevelse indtil da. Og studierne afsluttedes med et længere interview mellem en uge og ti dage efter valget hjemme hos de unge deltagere. Undervejs i de fire uger havde jeg desuden jævnlig kontakt med alle de unge primært via SMS, og de fik også konkrete opgaver som at kommentere bestemte debatter, indhold og begivenheder. De mobiletnografiske studier blev gennemført i samarbejde med analysevirksomheden Wilke.

Enkeltinterview og fokusgrupper
I enkeltinterviewene er formålet at få en dybdegående forståelse for, hvordan unge opfatter og deltager i demokratiet. Og her sigtes mod en tillidsfuld en-til-en samtale, hvor deltageren ikke skal præstere over for andre (som i en fokusgruppe) eller svare på prædefinerede skemaer (som i spørgeskemaundersøgelser). Der er brug for tid til refleksion og overvejelser, som kun affødes, når den unge føler sig tryg og tør at tænke højt.

Fokusgruppeinterviewene sigter mod at undersøge, hvordan unge taler med andre unge om og forholder sig til demokratisk indflydelse (digitalt/ikke digitalt, alene/i fællesskab, organiseret/uorganiseret). Ved at observere, hvordan deltagerne interagerer omkring et emne, udveksler erfaringer og diskuterer med hinanden, kan man få indsigt i, hvordan de erfarer og definerer emnet på forskellig vis. Det er altså ikke kun de udtalelser, den enkelte deltager kommer med, der er i fokus, men også hvordan disse udtalelser modtages, diskuteres, anerkendes eller udfordres. Altså interaktionen mellem deltagerne. Det giver mulighed for, at jeg som den voksne moderator kan trække mig en smule tilbage og styre og påvirke mindre, fordi samtalen i meget høj grad foregår indbyrdes mellem de unge. Selvom jeg naturligvis har bestemt rammerne og de helt overordnede temaer, og det også er mig, der styrer samtalen mellem de unge.
Både fokusgrupper og enkeltinterview er foregået som åbne, semi-strukturerede samtaler. For at undersøge alternative opfattelser af og adfærd i demokratiet og engagement er det vigtigt at holde definitionerne så åbne som muligt og stille åbne spørgsmål. Metodisk risikerer man at spørge ledende, hvis man spørger direkte om demokrati og digital demokratisk debat, hvor selve begreberne sporer ind på en bestemt forståelse, som risikerer at lægge sig tæt op ad det politiske, repræsentative system, de unge kender til fra skolen og deres forældre.

Ud over de 10 førstegangsvælgere, som deltog i de mobiletnografiske studier, medvirker endnu flere unge, som også stemte første gang til folketingsvalget 2019 (eller formelt set faktisk til EU-valget en uge før). Citater og eksempler fra den del af empirien, som er indsamlet via de mobiletnografiske studier under valgkampen, er markeret med et ’FV19’ for at skelne fra de andre, unge førstegangsvælgere, som også er en del af studierne: ”Jeg skal i hvert fald ikke stemme på Venstre. Det har jeg fra mine forældre.” (Aya, FV19, produktionsskoleelev, 18 år)

Indsamling af eksempler
I de forskellige interviewformater har der været fokus på at identificere og indsamle eksempler. Særligt de mobiletnografiske studier og fotodagbøgerne er metodisk fokuseret på at indsamle og tage udgangspunkt i de unges egne eksempler fra dagligdagen. Her blev de unge bedt om løbende at registrere og dokumentere, hvad de stødte på i løbet af en fire ugers periode. For de mobiletnografiske studiers vedkommende de fire uger under valgkampen, for fotodagbøgerne fire andre uger. Dette er blevet suppleret med redskaber netop til indsamlingen af eksempler. Her sendte vi via en app tre push-beskeder på forskellige tidspunkter af dagen i en uge og bad deltagerne mundtligt fortælle hvad de havde brugt sociale medier til inden for den seneste time (det er typisk svært at huske detaljer længere tilbage). Der var 12 deltagere i disse ugelange indsamlinger. Alle sammen havde forinden deltaget i de almindelige, kvalitative interview eller fokusgrupper.

Digitale interview
21 enkeltinterview er foretaget enten online via Facebook videochat eller over telefon. Dette var dels et metodisk valg, fordi det for de unge digitale indfødte og vante brugere af sociale medier kan føles mere naturligt og trygt at sidde i velkendte rammer på deres egne værelser og via velkendte digitale kanaler, uden en udefrakommende forsker indtager deres fysiske rum. Dels var det nogle praktiske og pragmatiske grunde, fordi de sidste fire måneder af studierne foregik under coronakrisen.
15 interview er foretaget online eller via telefon efter coronanedlukningen i foråret og sommeren 2020. 11 af disse interview var med deltagere, som allerede én gang havde deltaget i enten enkeltinterview, fokusgruppe eller de mobiletnografiske studier. 4 telefoninterview med helt nye deltagere blev foretaget. I alle disse interview var der en naturlig fokus på den særlige tilstand under corona. Coronakrisen blev på den måde brugt som katalysator i samtalen med de unge om demokratiet.

“Demokrati i en digital verden” er i meget høj grad interessant at lægge ressourcer i. Hos DDS oplever vi, hvordan vores unge medlemmer udfordrer det demokrati, som især foregår på den årlige generalforsamling.”

Benedikte Marie Kaalund, Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps

“Når man liker en video med Jim Lyngvild, og han dermed får en stemme, så synes jeg faktisk, at det repræsenterer det smukke ved det digitale demokrati – han repræsenterer en ret stor gruppe mennesker, og det tilføjer noget dynamik til det repræsentative demokrati”.

Mand 21 år, medlem i Det Danske Spejderkorps