Fremragende oplæg. Overbevisende og med god energi!

Danmarks Radio, Kommunikation & Presse

Foredrag om unge fra Generation Z:

Unges demokratiske fællesskaber

Hvordan agerer og engagerer man de unge fra Generation Z i demokratiet?

Hvorfor fravælger de unge fagforeningerne, melder sig ikke ind i frivillige foreninger og er ikke medlemmer af politiske partier? Når skoleelever over hele verden strejker for en mere aktiv klimapolitik, og når Generation Z er bannerfører inden for identitetspolitik og #Metoo.

Foredraget beskriver de unges nye typer demokratiske fællesskaber, og tilbyder en forklaring på, hvorfor de traditionelle fællesskaber ikke er lige så attraktive. Nye begreber som “netværksbaserede fællesskaber” og “Det lille vi og DET STORE VI” skaber en ramme om forståelsen. Alt sammen baseret på mine studer af unges demokratiske fællesskaber i en digital verden.

Du kan evt. læse mere her: “Forstår fagforeningerne deres nye, unge medlemmer” (Jyllands-Posten 2. januar 2024), eller “De unge gider ikke det gammeldags demokrati” (Politiken 9. november 2021).

Foredraget om de unges demokratiske fællesskaber henvender sig bl.a. til: Fagforeninger, frivillige foreninger, lærere på universitetet, gymnasier og de ældste klasser i folkeskolen.

Generation Z sætter kryds
En særlig fokus kan sættes på de unges opfattelse af det repræsentative demokrati og den politiske kommunikation. Arbejder du med politisk kommunikation og med at engagere unge i demokratiet og debatten? Kender du de unges kanaler til demokratisk viden og deres domæner for demokratisk debat? Eller vil du bare gerne forstå, hvordan de unge opfatter og opfører sig i det repræsentative demokrati?

Denne vinkel af foredraget er baseret på mobiletnografiske studier fra de seneste to folketingsvalgkampe, ”Klimavalget” i ’19 og ”TikTok-valget i ’22. Det er første gang, sådanne studier er gennemført i Danmark. Du kan evt. læse mere her: “TikTok er for de unge, hvad ‘Matador’ er for de ældre” (Politiken 19. januar 2023) eller “Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati” (Avisen Danmark 28. november 2023)

Foredraget om Generation Z sætter kryds henvender sig særligt til: Politikere, ungeansvarlige i kommuner, regioner og staten, regioner, politiske rådgivere.

Kontakt og book

Generation Z på arbejde – rekruttering, ledelse og motivation af unge digitale indfødte

En særlig generation af medarbejdere bevæger sig ud på arbejdsmarkedet: De digitale indfødte fra Generation Z. Det er en generation af medarbejdere, som kræver, at du er til tide snarere end til stede som leder, for hvem MUS’er er meningsløse, og hvor en velgennemtænkt og præcis karriereplan gør dem illoyale og demotiverede.

Som den eneste i Danmark har jeg gennem empiriske studier de seneste 15 år fulgt denne generation.

Studierne giver indsigt i, hvordan betingelserne for ledelse og rekruttering, onboarding, fastholdelse og motivation ændrer sig for Generation Z. Hvorfor er det rationelt for disse unge medarbejdere at forlange instant gratification – umiddelbar behovstilfredsstillede – i en verden af konstant, digital forandring?

Når du har hørt foredraget, er du forhåbentlig blevet klogere og bedre klædt på i din professionelle relation med unge medarbejdere og kolleger. Og så håber jeg, at du får nogle af de samme ahaoplevelser, jeg selv har fået så mange af i mine studier af digitale indfødte på job de seneste 15 år.

Læs evt. mere om foredragets tema her: “Du tiltrækker og fastholder ikke unge talenter ved at gøre, som du plejer” (Ingeniøren 23. oktober 2023) eller “De beskyldes for at være dovne og se sig selv som stjerner. Nu forsvarer erhvervsforsker de unge på arbejdsmarkedet” (Berlingske 16. marts 2024)

Foredraget om Generation Z som medarbejdere henvender sig til ledere for unge og (ældre) kolleger i offentlige og private virksomheder.

Kontakt og book

”Deltagerne på seminaret var meget begejstrede for dit oplæg, som gav os mange fine idéer og inspiration til det videre arbejde.”

Kim Nissen, personalechef Halsnæs Kommune

Se liste over udvalgte referencer

Unge og stress i en digital verden

»Jeg kan ikke nå det hele, og det er megafrustrerende, fordi man vil gerne være alle steder.«

Sådan siger den 23-årige Karoline, når hun skal forsøge at beskrive det pres, hun oplever i sit liv. Den nyeste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil (marts 2022) viser, at over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 23 er stressede.

Jeg trækker både på mine egne mangeårige studier af unge og på en række andre undersøgelser, når jeg tilbyder dig en dyb forståelse af de forandrede logikker og vilkår i de unges verden og virkelighed, som er med til at skabe stress. Foredraget er baseret på de unges fortællinger, så du med egne øjne og ører kan høre de unges stemmer og se deres verden og virkelighed.

Og måske bedre forstå, hvorfor de bliver stressede.

Læs mere om stress og de unge digitale indfødte fra Generation Z: “De ældre skælder ud på al skærmtid – men for de unge er mobiltelefonen intimt samvær” (Berlingske 14. juni 2023) eller “Unge får stress, fordi de er slaver af tiden” (Information 16. marts 2022)

Kontakt og book

Digitaliseringens paradokser

Med baggrund i casestudier fra 12 velkendte virksomheder (bl.a. Danske Bank, Aalborg Kommune, B&O, EY, VOLA og McDonald’s) gennemgår foredraget fem paradokser, som opstår, når rammer og regler fra ’den traditionelle’ verden møder en digital, netværksbaseret verden af konstant eksponentiel forandring. Det beskriver med masser af eksempler de nye dynamikker og logikker, som er på spil, og som kalder på nye strategier, nye organisationer og nye kompetencer hos virksomhederne.

Jeg beskriver de konsekvenser i hverdagen, som den digitale transformation har for danske organisationer og virksomheder. Studierne viser konkrete eksempler på udfordringerne med digitaliseringen hos de tolv danske virksomheder. Studierne er dokumenteret i bogen ”Digitaliseringens paradokser”, som af Børsen blevet udvalgt som en af årets bedste ledelsesbøger og anmeldt til fem stjerner i samme avis.

Kontakt og book

”Det var skarpt, inspirerende og gav anledning til nogle gode drøftelser.”

Jeppe Norskov Stokholm, Aarhus Universitet

Se liste over udvalgte referencer

Hvem og hvorfor skal man booke et foredrag?

Foredrag, keynotes og workshops

Foredrag og workshops om unge fra Generation Z henvender sig til ledere (og kolleger til unge ansatte) i private og offentlige virksomheder og  organisationer, til ledere og lærere på universiteter, skoler og gymnasier, som ønsker en større forståelse af Generation Z.

Foredragene om Generation Z sætter X er relevant for almene foreninger, politiske institutioner og rådgivere, kommuner og regioner m.fl. som har interesse i en indgående indsigt i, hvordan en ny generation af unge vælgere træder ind i og opfatter demokratiet. Herunder deres primære demokratiske kanaler.

Et foredrag eller en workshop vil give dig nogle – måske lidt provokerende – aha-oplevelser og masser af konkrete eksempler. Leveres i et veloplagt tempo med masser af glimt i øjet.

Jeg har de seneste +10 år holdt over 500 foredrag og har blandt andet optrådt for Via University Colleges, Kammeradvokaten, DR, IKEA, Aarhus Universitet og Rigshospitalet.

Se liste over referencer

Eksempler og indsigt fra 15 års empiriske studier

De seneste 15 år har jeg forsket i digitale indfødte og den digitale transformation. Det er sket igennem omfattende kvalitative studier hvor empirien hovedsageligt har bestået af digitale unge, men også senest casestudier med ledere, store organisationer og politiske partier og foreninger.

Som metode anvender jeg primært kvalitative interviews, fokusgrupper, observationer og dagbøger (foto og video) og mobiletnografi. Jeg kobler som oftest empirien med min indgående viden om kulturteori, organisationsteori, politik, samfundsvidenskab og sociologi.

Læs mere studierne

”Tak for sidst. Det var et rigtigt spændende og inspirerende oplæg.”

Jesper Eriksen, Danske Regioner

Se liste over udvalgte referencer