Nærvær handler om tiltideværelse
Søren Schultz Hansen
Sørens foredrag er velegnede som key-note til at kickstarte en konference eller afslutte et årsmøde.
Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker
Søren Schultz Hansen er uafhængig erhvervsforsker, forfatter og ekstern lektor på CBS. De seneste 12 år har han lavet omfattende empiriske studier af den første generation af digitale indfødte, altså unge som har levet hele livet i med internettet, sociale medier og mobiltelefonen. Han forsker i, hvordan det digitale påvirker vores arbejds- og privatliv, samvær og relationer.
Digitale indfødte i demokratiet er fokus i hans aktuelle studier og emnet for hans næste bog (Djøf forlag primo 2021).
Studierne er blandt andet dokumenteret i en række bøger om digitale indfødte og den digitale verden. Desuden holder han hvert år ca. 80 foredrag med masser af konkrete eksempler fra mere end 10 års kvalitative studier.
Demokrati i en digital verden
Søren Schultz Hansens aktuelle studier undersøger de potentialer og udfordringer, som digitaliseringen skaber for demokratiet og dets centrale institutioner.
Projektets primære empiri vil bestå af kvalitative studier af Foreningsdanmark (Det Danske Spejderkorps + Red Barnet), fagforeninger (DJØF + 3F) og politiske ungdomspartier.
Bøger

Digitaliseringens paradokser
En inspirerende fortælling om den digitale transformations udfordringer og muligheder, baseret på konkrete erfaringer ude hos virkelighedens virksomheder. Bogen blev udråbt som en af 2017 bedste ledelsesbøger og høstede fem stjerner i Dagbladet Børsen.

Digitale indfødte på job
Nye normer for nærvær, åbenhed og anerkendelse er på spil, når digitale indfødte går på job. Med eksempler fra empiriske studier beskriver bogen, hvad du skal gøre.

Årgang 2012
Hvad betyder nettet, sociale- og mobile medier for børns sociale liv nu og i fremtiden? Hvordan navigerer de, og hvad kendetegner deres digitale samvær?

Fra massekommunikation…
Bogen diskuterer, hvad overgangen fra envejskommunikation til digital dialog betyder for de strategier, vi anvender i den professionelle kommunikation.
”At tilbyde et-årige MUS-samtaler til en generation af digitale indfødte, der er vokset op med de sociale medier – hvor de er vant til at få feedback hele tiden – er naturligvis decideret absurd”.
Søren Schultz Hansen
Unikke studier i digitalisering
Søren Schultz Hansens foredrag er alle baseret på empiriske studier af den første digitale generation (de digitale indfødte) og ledelsen af den. Og udfordringerne med den digitale transformation. De omfattende studier har primært været kvalitative, hvor empirien har bestået af interviews, samtaler og observationer af unge, ledere og organisationer.
Søren Schultz Hansen er kandidat i litteratur og kommunikation fra Roskilde Universitet. Søren tilbragte de første 12 år af sin karriere som specialist og mellemleder i den digitale del af reklamebranchen. Han er desuden ekstern lektor på Copenhagen Business School på Department of Management, Society & Communication.