Årgang 2012

“Årgang 2012” er undersøgelse af den første årgang, som har været digitale hele livet. De unge medlemmer af “Årgang 2012” og medvirkende i projektet er født i 1994 samtidig med en række markante, interaktive og mobile medier, som de i hele den første del af deres liv er vokset op sammen med. Året før var world wide web så småt blevet etableret med den første grafiske browser, Mosaich, og opfindelsen af http-protokollen, og i 1994 var internettet på plads, nogenlunde som vi kender det i dag.

Alt i alt har 48 unge og 8 voksne medvirket i undersøgelsen. De unge mediebrugere er alle født i 1994 og gik på tidspunktet for interviewene i 8. klasse. De voksne var mellem 30 og 50 år gamle. Interviewene blev gennemført i 2009, først med Årgang 2012 og efterfølgende med de voksne.

Resultaterne fra projektet kan blandt andet læses i bogen “Årgang 2012”.

I bogen følger vi de unge på nettet, i familien og med vennerne.Og vi ser på, hvad internettet betyder for deres sociale liv nu og i fremtiden. Som voksen kan du med Aargang 2012 blive klogere på dine børn og unge og deres omgang med mobile og sociale medier.

Metode og dataindsamling

Den primære empiri i projektet er en række dybdegående gruppe- og enkeltinterviews med elever fra 8. klasser og grupper af voksne.

Efter indledende møder med klasselærerne fra de deltagende 8. klasser, blev eleverne og deres forældre informeret og involveret, og jeg kom derefter på besøg i klasserne i et par lektioner. Her hilste jeg på eleverne, og jeg bad de elever, der ville, om at invitere mig som ven på Facebook. På den måde blev jeg venner med 15 elever i hver klasse, så jeg kunne studerede adfærden på Facebook.

Derefter dannede jeg i samarbejde med klasselæreren seks grupper i hver klasse med to, tre eller fire elever i hver. Der var ti enten rene drenge- eller rene pigegrupper og to blandede grupper. Og hver gruppe blev efterfølgende interviewet over en periode i foråret 2009.

Interviewene med de voksne mediebrugere skulle metodisk bruges til at sammenligne og perspektivere 8. klasserne direkte med nogle voksne brugere, som er medievante og erfarne, men som ikke har fået digitaliseringen ind med modermælken, og derfor først har fået deres kompetencer inden for interaktive og mobile medier, efter de er blevet voksne.

Interviewene med de voksne mediebrugere lå både kronologisk og metodisk i forlængelse af den første interviewrunde med 8. klasserne. Der blev gennemført otte interview med voksne, som alle lå efter interviewene med de unge var gennemført.

“Her gik jeg og troede, at jeg er med på noderne, er moderne eller ung med de unge. Blot fordi jeg sms’er, er aktiv på Facebook, pipper på Twitter og en gang imellem chatter. Men nej!”

Videndanmark

Undersøgelsesdesign og analyse

Metodisk er studierne bag Aargang 2012 en blanding af dybdeinterviews, fokusgrupper, observation, workshops, taskbaserede øvelser samt deltagernes logbøger og fotodagbøger.

Lange interviews og observationsstudier

I undersøgelsen er der benyttet lange og dybdegående interviews, hvor der var stor fokus på observationer og på at afdække sammenhænge og diskrepans mellem refleksioner og adfærd. Til interviewene var der udviklet en meget løst struktureret spørgeramme – som snarere fungerede som inspiration og en tjekliste med emner og konkrete spørgsmål end et program for én bestemt rækkefølge og plan. Ofte blev interviewet tværtimod styret af, om en af deltagernes telefoner ringede, af en løbende samtale på chatten, af nogle bestemte billeder eller kommentarer på væggen af Facebook eller et igangværende spil på World of Warcraft. Guiden og interviewene var bygget løst op omkring et par opgaver, eller små aktiviteter, som de medvirkende skulle udføre, og efterfølgende besvare spørgsmål om: Aktiviteterne kunne f.eks. være:

Aftale en biograftur med én uden for gruppen
Tage billeder af hinanden og overføre dem mellem hinandens mobiltelefoner
Oploade et billede på Facebook
Kommentere på et eller andet på sociale medier
Vise seneste sms-korrespondance
Indlede en chat

Formålet med de små opgaver og aktiviteter var dels at observere og registrere elevernes mediebrug og –valg, dels at have en konkret indgang til at stille spørgsmål.

De unge deltagerne i deres naturlige sociale kontekst

Eleverne bestemte selv, hvor interviewet skulle foregå. Det var et vigtigt mål, at eleverne følte sig trygge, var sammen med deres venner og veninder, og at de i så stor udstrækning som muligt var eller i hvert fald følte sig oven på, i bogstavelig forstand på hjemmebane. Vi skulle, så vidt som det var muligt, nærme os den naturlige, sociale kontekst, som medier indgår i. Det var også vigtigt, at eleverne havde deres egne computere med, og at deres telefoner var tændt. Og i løbet af interviewene skrev de sms’er, kommenterede på facebookvæggen, talte i telefon og chattede på livet løs.

De enkelte interviews kom vidt omkring i sin søgen efter at rekonstruere en naturlig brug af medier. Interviewene inddrager og spørger til en bred vifte af medier, og behandler de medier, som konteksten tilbyder. Vi talte om TV, computerspil, aviser, e-mail og sågar radio, fordi det i vid udstrækning var eleverne selv, som satte rammerne for samtalen. Men fokus var på digitale, mobile og sociale medier, da de er de unges foretrukne.

Perspektiverende interviews med den voksne målgruppe

Undersøgelsen af de voksne mediebrugere bestod primært af enkeltinterview, og det var der flere metodiske overvejelser bag: Vokseninterviewene var ligesom interviewene med 8. klasses eleverne i overvejende grad hypotesegenererende – vi havde ingen specifikke hypoteser om de voksnes adfærd. Men vi havde dog en række observationer med fra interviewene med Årgang 2012, som vi kunne spørge direkte til. Et af formålene med vokseninterviewene var at perspektivere og sammenligne med elevinterviewene, så resultaterne fra de første interviews med de unge var vigtige styringsredskaber i de senere interviews med de voksne. Til disse formål var mere kontrollerede enkeltinterview bedst egnet.