Digitaliseringens betydning for vores demokrati er endnu ikke systematisk undersøgt.

Førstegangsvælgere er meget aktive i det danske, repræsentative demokrati. 18-årige er en af de aldersgrupper, som har den højeste stemmedeltagelse. Desværre damper den hede ungdomsforelskelse i det danske demokrati hurtigt af. Faktisk så hurtigt, at 21-årige er den aldersgruppe, som stemmer allermindst. Vores ældgamle demokrati, vores politikere og traditionelle medier lever tilsyneladende ikke op til de unges høje forventninger, og vi risikerer at tabe de unges engagement og grave en større generationskløft i demokratiet.

Særligt relevant er en bedre forståelse af, hvordan en ny generation af borgere, medlemmer og vælgere opfatter demokrati. De digitale indfødte har en anden opfattelse af fællesskaber, nærvær og relationer, og det påvirker deres forhold til demokratiets centrale institutioner.

De digitale indfødte er vokset op i et digitalt netværk, som fungerer … ja, netop som et netværk, ikke et fællesskab: Det traditionelle fællesskab, fx nationalstaten, er stabilt, langvarigt, regelbaseret og endeligt afgrænset af klare rammer. Den digitale verdens globale netværk er derimod labilt, kortvarigt, har konstant skiftende rammer, er uden kendte regler og fungerer bedst, hvis det i princippet er uendeligt.

I denne digitale verden giver de digitale og sociale medier et folkeligt, men også et flygtigt og ofte uforpligtende mandat. Shitstorme og debattonen på de sociale medier, fake news og twitter-demokrati. På godt og ondt har de givet nye vilkår og muligheder for dialog og har medvirket til at inddrage borgere og medlemmer hurtigere og mere direkte i demokratiet.

Læs evt. mine kronikker og artikler om emnet under Presse.

Studierne kombinerer forskellige interviewformater:

Mobiletnografi
Via mobiletnografiske studier har jeg fulgt et bredt udvalg af unge vælgere tæt under valgkampene til to folketingsvalg; i 2019 og 2022. Fra valget bliver udskrevet til deres sidste melding, efter de havde været i stemmeboksen, indrapporterer de medvirkende løbende om deres oplevelser, hvad der gør indtryk, og hvordan de opfatter valgkampen. De tager fotos, skærmbilleder, skriver eller indtaler kommentarer og laver korte videodagbøger. Mens det hele sker, indsender de deres eksempler og kommentarer til forskeren via en app på mobilen. Studierne afsluttes med et længere interview mellem en uge og ti dage efter valget hjemme hos de unge deltagere. Undervejs har jeg desuden jævnlig kontakt med alle de unge primært via SMS og Messenger, og de får også konkrete opgaver som at kommentere bestemte debatter, indhold og begivenheder.

Rekruttering og levering af data i de mobiletnografiske studier blev gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Megafon. I 2019-studierne var analysebureauet Wilke partner.

Enkeltinterview og fokusgrupper
I enkeltinterviewene er formålet at få en dybdegående forståelse for, hvordan unge opfatter og deltager i demokratiet. Og her sigtes mod en tillidsfuld en-til-en samtale, hvor deltageren ikke skal præstere over for andre (som i en fokusgruppe) eller svare på prædefinerede skemaer (som i spørgeskemaundersøgelser). Der er brug for tid til refleksion og overvejelser, som kun affødes, når den unge føler sig tryg og tør at tænke højt.

Fokusgruppeinterviewene sigter mod at undersøge, hvordan unge taler med andre unge om og forholder sig til demokratisk indflydelse (digitalt/ikke digitalt, alene/i fællesskab, organiseret/uorganiseret). Ved at observere, hvordan deltagerne interagerer omkring et emne, udveksler erfaringer og diskuterer med hinanden, kan man få indsigt i, hvordan de erfarer og definerer emnet på forskellig vis. Det er altså ikke kun de udtalelser, den enkelte deltager kommer med, der er i fokus, men også hvordan disse udtalelser modtages, diskuteres, anerkendes eller udfordres. Altså interaktionen mellem deltagerne. Det giver mulighed for, at jeg som den voksne moderator kan trække mig en smule tilbage og styre og påvirke mindre, fordi samtalen i meget høj grad foregår indbyrdes mellem de unge. Selvom jeg naturligvis har bestemt rammerne og de helt overordnede temaer, og det også er mig, der styrer samtalen mellem de unge.
Både fokusgrupper og enkeltinterview er foregået som åbne, semi-strukturerede samtaler. For at undersøge alternative opfattelser af og adfærd i demokratiet og engagement er det vigtigt at holde definitionerne så åbne som muligt og stille åbne spørgsmål. Metodisk risikerer man at spørge ledende, hvis man spørger direkte om demokrati og digital demokratisk debat, hvor selve begreberne sporer ind på en bestemt forståelse, som risikerer at lægge sig tæt op ad det politiske, repræsentative system, de unge kender til fra skolen og deres forældre.

Indsamling af eksempler
I de forskellige interviewformater har der været fokus på at identificere og indsamle eksempler. Særligt de mobiletnografiske studier og fotodagbøgerne er metodisk fokuseret på at indsamle og tage udgangspunkt i de unges egne eksempler fra dagligdagen. Her blev de unge bedt om løbende at registrere og dokumentere, hvad de stødte på i løbet af en fire ugers periode. For de mobiletnografiske studiers vedkommende de fire uger under valgkampen, for fotodagbøgerne fire andre uger. Dette er blevet suppleret med redskaber netop til indsamlingen af eksempler. Her sendte vi via en app tre push-beskeder på forskellige tidspunkter af dagen i en uge og bad deltagerne mundtligt fortælle hvad de havde brugt sociale medier til inden for den seneste time (det er typisk svært at huske detaljer længere tilbage). Der var 12 deltagere i disse ugelange indsamlinger. Alle sammen havde forinden deltaget i de almindelige, kvalitative interview eller fokusgrupper.

Fysiske og digitale interview
Foreløbigt 21 enkeltinterview er foretaget og yderligere 15 interview med de unge deltagere i studierne i 2022 er planlagt. En del af interviewene er foretaget fysisk og en anden del er gennemført enten online via Teams og Facebook videochat eller over telefon. Dette er dels et metodisk valg, fordi det for de unge digitale indfødte og vante brugere af sociale medier kan føles mere naturligt og trygt at sidde i velkendte rammer på deres egne værelser og via velkendte digitale kanaler, uden en udefrakommende forsker indtager deres fysiske rum. Dels var det nogle praktiske og pragmatiske grunde, fordi en del af studierne foregik under coronakrisen.
15 interview er foretaget online eller via telefon efter coronanedlukningen i foråret og sommeren 2020. 11 af disse interview var med deltagere, som allerede én gang havde deltaget i enten enkeltinterview, fokusgruppe eller de mobiletnografiske studier. 4 telefoninterview med helt nye deltagere blev foretaget. I alle disse interview var der en naturlig fokus på den særlige tilstand under corona. Coronakrisen blev på den måde brugt som katalysator i samtalen med de unge om demokratiet.